Vedtægter for foreningen Kulinarisk Vestjylland

 

 

§ 1.   Foreningens navn, hjemsted og formål

 

Foreningens navn er ”Kulinarisk Vestjylland”. Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune. Foreningens formål er at udvikle, synliggøre og markedsføre lokalområdets kulinariske råvarer herunder kød, fisk, frugt & grønt, øl samt hel/halvfabrikater. Dette skal ske ved at igangsætte, koordinere og markedsføre årlige tilbagevendende aktivitet(er)/event(s), der gennem fokus på udvalget af råvarer og deres kvalitet samt brugen af dem i hel/halvfabrikata hos producenter, butikker og restauranter. 

 

§ 2.   Holdninger

 

         ”Kulinarisk Vestjylland” er en upolitisk forening og skal ikke varetage enkelte branchers, foreningers eller virksomheders kommercielle eller politiske særinteresser.
 

 

§ 3.   Medlemmer

 

Som medlemmer af foreningen kan optages enhver organisation, virksomhed og enkeltperson, der ønsker at støtte foreningens formål inden for rammerne af nærværende vedtægter. Anmodning om optagelse rettes til bestyrelsen, der suverænt tager stilling til såvel anmodninger om optagelse som forslag om eksklusion i tilfælde af restance eller aktiviteter, der bevidst søger at modarbejde foreningens formål eller aktiviteter. Et medlemskab er for et år og kontingentet fastsættes af bestyrelsen.

 

§ 4.   Bestyrelsen

 

Bestyrelsen består af 7-9 personer, der udpeges af generalforsamlingen.

Desuden kan bestyrelsen vælge indtil 1 yderligere bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med minimum en formand, næstformand, sekretær og en kasserer. Alle er valgt er for 1 år, og konstitueringen gælder for 1 år for de på generalforsamlingen valgte personer.

Bestyrelsen handler på foreningens vegne. Foreningen tegnes af formanden og næstformanden i forening. Bestyrelsen kan meddele fuldmagt til én person til at tegne foreningen i forhold til pengeinstitutter eller lignende. Kassereren fører foreningens regnskab og sørger for, at kontingentet opkræves rettidigt.

Afgørelser i bestyrelsen træffes ved almindelig stemmeflertal, dog kræver optagelse af lån eller garanti­forpligtelser samt indgåelse af bindende kontrakter på beløb større end 10.000 kr. + moms hele bestyrelsens godkendelse. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Bestyrelsen har mulighed for at nedsætte arbejdsgrupper, der arbejder under ansvar over for bestyrelsen på grundlag af kommissorier, herunder klart udmeldte økonomiske rammer, der er defineret af bestyrelsen.

 

 

§ 5.   Generalforsamling og bestyrelse

 

Der afholdes ordinær generalforsamling én gang årligt i februar måned. Indkaldelse til generalforsamlingen sker gennem offentliggørelse på hjemmeside, aviser eller brev efter bestyrelsens valg med mindst 14 dages varsel. Generalforsamlingen skal som minimum have følgende punkter på dagsordenen:

 

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning v/ formanden
  3. Aflæggelse af det reviderede regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Orientering om det kommende års program
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  7. Valg af revisor
  8. Indkomne forslag
  9. Eventuelt

    Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.

    På generalforsamlingen træffes beslutninger ved almindelig stemmeflertal. Organisationer og virksomheder har kun én stemme.

    Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller 2/3 af foreningens medlemmer ønsker dette.



      § 6.   Regnskabsår og økonomiske forpligtelser
    Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december det følgende år. Regnskabet skal revideres af en revisor valgt af generalforsamlingen.
     
    For foreningens forpligtelser hæfter kun foreningens formue. Der kan således ikke gøres personligt ansvar gældende for foreningens forpligtelser mod medlemmerne eller mod bestyrelsen.


      §7.    Ændring af vedtægter og opløsning
    Forslag om ændringer af vedtægterne behandles på generalforsamling og kræver et simpelt flertal blandt de fremmødte medlemmer. Ved stemmelighed er det den gældende formandsstemme der er gældende.

    Beslutning om foreningens opløsning skal træffes generalforsamling, med minimum 2/3 dels flertal blandt de fremmødte medlemmer. Ved foreningens opløsning fordeles en evt. formue til almennyttige formål i Vestjylland.

 

 

­­­­­­­­­­­­­­­­